Afsætningen af økologisk svinekød slår nye rekorder. Europas største forhandler af økologisk kød, Friland A/S, kan dårligt følge med efterspørgslen. Behovet for flere økologiske producenter er tydeligt, men det tager tid at omlægge til økologisk drift.
Afsætningen af økologisk svinekød stiger fortsat. Gennem de seneste tre år har efterspørgslen oversteget produktionen. Så i Friland A/S, der er Europas største forhandler af økologisk kød, har de svært ved ikke at være optimistiske.
- Jeg har flere gange advaret vores økologiske producenter om, at de skulle indstille sig på at priserne havde toppet – men priserne er fortsat med at stige. Som vestjyde har jeg det lidt svært med store armbevægelser, men det går altså rigtigt godt i øjeblikket, siger direktør i Friland A/S, Karsten Deibjerg Kristensen.
Efterspørgsel overstiger udbud
| De seneste fire år har selskabets omsætning været stigende med en stadigt stejlere kurve. Ikke mindst fordi efterspørgslen efter økologisk kød er steget. I de seneste regnskabsår var omsætningen på omkring 400 mio. kr. |
| ||
Faktisk har den stigende efterspørgsel oversteget udbuddet, så der reelt har været mangel på økologisk svinekød de seneste tre år. Når produktionen ikke har kunnet følge med, er det fordi det tager tid at omlægge til økologisk produktion. Produktionen lå i en årrække på 800 økologiske grise om ugen, men nu slagtes omkring 1.500 grise om ugen. Næste år forventer Friland A/S at slagte 2.000 grise ugentligt.
Læs mere om efterspørgslen og de vigtigste markeder i Nyhedsbrevet Danish Meat: