Dansk kylling fri for Campylobakter
Slagteriselskabet Lantmännen Danpo lancerer nu en kylling, der både er campylobakter- og salmonellafri.

26.08.2008 Af Kommunikationsafdelingen

Slagteriselskabet Lantmännen Danpo lancerer nu en kylling, der både er campylobakter- og salmonellafri.

Hidtil har man kunnet købe salmonellafrie kyllinger i butikkerne, men nu er det også muligt at købe en kylling der er garanteret fri for Campylobacter – og Salmonella. Det sker med lanceringen af ”Danpo Dansk Gårdkylling” fra slagteriselskabet Lantmännen Danpo.

- I første omgang lancerer vi et sortiment af frosne kyllinger og udskæringer, som er garanteret campylobacter- og salmonellafri. Senere følger vi op med yderligere et sortiment af kølede kyllinger og udskæringer, fortæller kommunikations- og marketingchef Søren Bisp, Lantmännen Danpo.

Hvis du mener at kunne huske, at der tidligere har været campylobacterfri kyllinger i butikkerne, er det rigtigt.

- Vi introducerede for nogle år siden en campylobacterfri kylling. Men markedet var dengang ikke parat til dette produkt – i hvert fald ikke til at betale merprisen. Vi vurderer, at tiden nu er moden, ikke mindst fordi der er kommet fokus på hvor meget Salmonella og Campylobacter, der er i importeret fjerkræ i forhold til danskproduceret, fastslår Søren Bisp.

Han oplyser, at merprisen er på omkring 35 procent.

Læs mere i Nyhedsbrevet Danish Meat: