Myndigheder frikender dansk kyllingefilet
Myndighedernes undersøgelser bekræfter, at der ikke er svineproteiner i danske kyllingefileter.

24.02.2009 Af Kommunikationsafdelingen

TV2’s udsendelse Operation X efterlod mange med det indtryk, at der tilsættes svineproteiner til danske kyllingefileter for at binde marinade.

Den danske fjerkræbranche afviste omgående, at der bruges denne type ingredienser i danske kyllingeprodukter, men opfattelsen blev bl.a. viderebragt i en arabisk avis. Efter en hurtig indsats fra den danske ambassade i Saudi Arabien bragte avisen et dementi af historien, der ellers kunne have bragt den danske eksport af kyllinger til Mellemøsten i fare.

Ifølge Politiken.dk bekræfter en undersøgelse, som Fødevarestyrelsen netop har gennemført, at der ikke er svineproteiner i danske kyllingefilter. Undersøgelsen omfattede både prøver af kyllingefilet og kontrol af virksomhedernes lagre.

Læs også:
Ikke svineprotein i danske kyllingeprodukter
Pressemeddelelse: Intet hold i påstande om snyd og svinekød i kyllingeprodukter