| DMA har udgivet tre nye "Vidste du, at.." med fokus på hhv. småtspisende, kvinder som vil tabe sig og alternativer til købepizza. |
Derfor har DMA udviklet en ny ”Vidste du, at…” miniplakat med fokus på hvad man som gammel skal spise, hvis man har god appetit eller er småtspisende.
Materialet er udviklet til den ældre hjemmeboende, dennes ægtefælle og pårørende og til sundhedspersonalet. Materialet kan også bruges af andre aldersgrupper, som har problemer med at få tilstrækkeligt protein og energi i kosten til at undgå tab af muskelmasse og tab i vægt fx KOL patienter.
Der er desuden udarbejdet en Powerpoint-præsentation til undervisning på social- og sundhedsuddannelserne m.fl. Powerpoint-præsentationen har været testet på uddannelsesstederne og kan i løbet af et par uger downloades gratis på www.diaetistforum.dk under ”Materialer”. En kort introduktion til problemstillingerne omkring småtspisende vil ligeledes snarest være at finde på forsiden af www.diaetistforum.dk.
Der er desuden udgivet to andre ”Vidste du, at…” henholdsvis målrettet kvinder som gerne vil holde vægten eller tabe sig, samt med alternative måltidsforslag til at hente pizzaerne, når tiden er knap.
Vidste du, at… sunde dagskostforslag til kvinder, der gerne vil bevare normalvægten eller tabe sig
Med ganske få ændringer i kosten kan energiindholdet nedsættes, og det er muligt at tabe ca. ½ kg om ugen.
Vidste du, at… der er sundere, billigere og hurtigere alternativer
Nogle gange bruges en købe pizza, når maden skal på bordet i en fart. Det er selvfølgelig i orden, hvis det er et velovervejet valg. Men for nogle er det bare en hurtig løsning, og her kan man finde sundere, billigere og hurtigere alternativer ved at åbne køleskab, køkkenskabe og evt. fryseren. En pizza giver desuden ca. 5000 kJ – samme mængde energi, som der er i 2½ portion stegt flæsk med kartofler og persillesovs (12 stykker stegt flæsk, 12 kartofler og 2½ dl sovs)
|
Vidste du, at … er en serie miniplakater i A4 størrelse – lige til at hænge op på opslagstavlen, køleskabet m.v. På bagsiden findes opskrifter på den viste mad. De er gratis og kan downloades eller bestilles her på DMA's hjemmeside, under Publikationer / Søg og bestil publikationer / Materialebestilling, samt på www.diaetistforum.dk, under Materialer.
De tre nye Vidste du, at… er produceret af den danske kød- og ægbranche. Materialet er udarbejdet i samarbejde med to studerende i Ernæring og Sundhed fra University College Syd Henriette Daabeck og Malene Skovbakke. Foto er af Jes Buusmann. Ønskes flere informationer – kontakt Grethe Andersen, ga@danishmeat.dk, tlf. 3373 2629 eller Hanne Castenschiold, hca@danishmeat.dk, tlf. 3373 2762. |