”Det grundlæggende problem er, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på en effektiv kødkontrol, ligesom der heller ikke er noget væsentligt incitament til at forandre og forbedre sig.” Så klart fremgår det af den analyse af kødkontrollen på de danske slagterier, som revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers har lavet for fødevareministeriet.
- Det er rystende læsning. Rapporten dokumenterer sort på hvidt, at administrationen af kødkontrollen er dybt problematisk. Der mangler både ledelsesansvar, økonomistyring, budgetopfølgning og incitamenter til at arbejde effektivt. Resultatet er, at kontrolomkostningerne er tordnet i vejret til skade for slagterierne, der skal samle regningen op, siger Erik Bisgaard Madsen, der er veterinærdirektør i slagteriernes brancheorganisation, Danish Meat Association.
Udviklingen i omkostninger til kødkontrollen
|
- Det er godt, at ministeren har taget initiativ til at få nedbragt omkostningerne. Men rapporten viser at potentialet er langt større end ambitionerne i ministerens handlingsplan fra efteråret – vel og mærke uden at det går ud over fødevaresikkerheden. Jeg vil derfor kraftigt opfordre ministeren til at følge rapportens anbefalinger så vi hurtigst muligt kan få omkostningerne til kontrollen ned på et konkurrencedygtigt niveau, siger Erik Bisgaard Madsen.
Af rapporten fra PricewaterhouseCoopers fremgår det bl.a.:
På den baggrund anbefaler PricewaterhouseCoopers en helt ny model for organisering og styring af kødkontrollen. Samtidig skal der skabes incitamenter til at udføre opgaven ordentligt. Alt dette skal skabe en organisation, som kan have det nødvendige fokus på, hvordan opgaven løses optimalt og under hensyntagen til ressourceforbruget, herunder bl.a. bemanding, overenskomster, pausestrukturer og sygefravær.
PricewaterhouseCoopers rapporten understreger at dette kan gennemføres, uden at det har konsekvenser for fødevaresikkerheden.
For yderligere kommentarer kontakt veterinærdirektør i DMA, Erik Bisgaard Madsen, tlf. 4045 0883, eller kommunikationschef Karsten Anker Petersen, tlf. 4037 7323.