Madens opgave

Ingen madvarer er sunde eller usunde i sig selv. Det afhænger af, hvor meget man spiser af dem og hvor ofte. Derfor skal man se på, hvilken mad der spises over en længere periode for at kunne vurdere, om man spiser sundt. Det er vigtigt at spise en varieret kost.

Madens opgave

De fire energigivende stoffer, vi får fra kosten, er protein, kulhydrat, fedt og alkohol. Alkohol omtales ikke her. Hver især har de deres egen funktion i kroppen. Kroppen forbrænder disse stoffer i forbindelse med fordøjelsen. Nogle af disse stoffer bruges også som byggesten til opbygning og vedligeholdelse af kroppen.