Kød er et levnedsmiddel med god næringsværdi. Kød giver protein, fedt og en række vitaminer og mineraler. Tabellen viser, hvor stor en procentdel af energi og næringsstoffer danskerne i gennemsnit får fra kød og kødprodukter.
Tallene stammer fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 2000-2002, hvor 4120 personer i alderen 4-74 år deltog.
Kød giver kun 10% af energien i danskernes kost, men bidrager med væsentlige mængder af næringsstoffer fx med 30% og derover af B12, zink, B1 og A-vitamin og med over 20% af protein, D-vitamin, niacin og selen.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag
- ifølge kostundersøgelsen fra 2000-2002
|
Næringsstof i kød |
Procentdel fra kød i kosten |
| Energi | 10 |
| Protein | 26 |
| Fedt, total | 20 |
| Fedt, mættet | 18 |
| Fedt, monoumættet | 26 |
| Fedt, polyumættet | 11 |
| Transfedtsyrer* | 10 |
| A-vitamin** | 30 |
| D-vitamin | 26 |
| E-vitamin | 3 |
| B1-vitamin | 30 |
| B2-vitamin | 14 |
| Niacin | 24 |
| B6-vitamin | 20 |
| Folacin | 6 |
| B12-vitamin | 35 |
| C-vitamin | 5 |
| Calcium | 1 |
| Phosphor | 15 |
| Magnesium | 7 |
| Jern | 18 |
| Zink | 31 |
| Jod | 1 |
| Selen | 21 |
Mængden af energi og fedt kan nedsættes betragteligt ved at vælge magert kød frem for fedt kød og ved at skære fedtkanter af.
For at kunne vurdere tabellen, er det også vigtigt at vide, hvor meget kød og kødprodukter danskerne i gennemsnit har spist. Ifølge kostundersøgelsen 2000-2002 er det:
| Kød og kødprodukter pr. dag Børn 4-9 år 86 g Børn 10-17 år 99 g Kvinder 18-75 år 89 g Mænd 18-75 år 141 g |
Hvis du vil vide mere fra undersøgelsen...
Kostundersøgelsen - Danskernes kostvaner 2000-2002. Hovedresultater kan downloades på www.dfvf.dk