Kvalitetskontrol af æg
Danske æg fra de autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfattende kvalitetskontrol:
- En omfattende salmonellakontrol i alle led af produktionen. Kun æg fra salmonellakontrollerede besætninger leveres til pakkerierne og videre til detailhandlen.
- Producenten efterser og forsorterer de nylagte æg. Snavsede og knækkede æg sorteres fra. Æggene må ikke vaskes.
- Æggene køres i termobiler til ægpakkerierne, hvor de gennemlyses. Knækæg, æg med store protein- og blodpletter og æg med stor luftblære sorteres fra. Ca. 10 pct. af æggene frasorteres.
- Æg fra forskellige produktionsformer (se Mærkevareæg ) holdes adskilt, og produktionsformen fremgår af emballagen og af stemplet på selve ægget. (se Æg og sporbarhed )
- Æggene sorteres efter kvalitet og vægt (se Æggenes størrelse ). Kun klasse Ekstra A og klasse A må sælges i detailhandlen.
- Ægbakkerne forsynes med pakkedato, sidste salgsdato og mindste holdbarhedsdato.(se Mærkning af æg )
- Hele vejen fra producent til butik opbevares æggene ved max. 12 grader - den såkaldte kølekæde.
|
Kvalitetsklasser: |
|
Ekstra klasse A/ ekstra friske: |
Æggene må højst være én uge gamle. Pakken og æggene skal være forsynet med læggedato |
|
Klasse A: |
1. Klasse A-æg skal mindst have følgende kendetegn:
|
- skal og kutikula: |
normal, ren, ubeskadiget |
|
- luftblære: |
højde ikke over, ubevægelig; i æg, der skal markedsføres med betegnelsen »Ekstra«, må den dog højst være 4 mm |
|
- æggehvide: |
klar, gennemsigtig |
|
- blomme: |
ved gennemlysning kun synlig som en skygge uden tydeligt omrids, ved drejning af ægget ikke væsentligt afvigende fra det centrale leje, fri for fremmedlegemer af enhver art |
|
- kimplet: |
ikke synligt udviklet |
|
- lugt: |
fri for fremmed lugt |
Klasse A-æg må hverken vaskes eller på anden måde rengøres før og efter sorteringen. De må ikke konserveres eller køles ned under 5 grader |
|
Klasse B: |
Æg som ikke opfylder kendetegnene for Klasse A |
|
Klasse B æg må ikke sælges i detailhandlen. |