Supplerende krav til lange transporter

Hensyn til individet

Hent tjeklister til chauffører på dyretransporter på dansk, engelsk eller tysk

Tjekliste link

Lange transporter, dvs. transporter på mere end 8 timer, må kun forekomme, hvis de supplerende krav for netop disse transporter, er overholdt. Reglerne afhænger af dyreart, alder o.lign. Specifikt for alle arter gælder, at der skal være:

Ventilationssystemet
Under transporten skal ventilationssystemet til enhver tid holde en temperatur inde i lastrummet på mellem 5-30ºC for alle dyr, med en tolerancemargin på ± 5ºC, afhængigt af den udvendige temperatur.

Luftstrømmen skal være jævnt fordelt i lastrummet og have en nominel kapacitet på 60 m3/h/kN nyttelast - en kapacitet på mindst 61 m3/t. pr. 100 kg svin. Systemet skal kunne køre i mindst fire timer uafhængigt af vognens motor.

Transportører skal kunne overvåge temperaturen, og termperaturføleren skal placeres, hvor der i lastrummet er størst sandsynlighed for dårlige klimaforhold. Disse data skal registreres og dateres, og fremvises for myndigheder på forlangende. Hertil skal der også være et alarmsystem, der advarer chaufføren, hvis temperaturen i lastrummet stiger eller falder over eller under den tilladte grænse.

Til top

Vandingssystemet
Vandingsudstyret skal fungere og vandtankens kapacitet skal svare til mindst 1,5 pct. af den for køretøjet gældende maksimale nyttelast. Efter hver transport skal de kunne tømmes og rengøres, og man skal kunne kontrollere vandstanden i dem.

Navigationssystem og logbog
Transportvogne skal være udstyret med et passende navigationssystem. Dette gælder for transportvogne, der tages i brug efter den 1. januar 2007, og for øvrige transportvogne gælder bestemmelsen fra 1. januar 2009.

Under enhver transport skal transportmidlet medbringe oplysninger om dyrenes oprindelse og ejer, afgangssted, afgangsdato og - klokkested, planlagt bestemmelsessted, samt transportens forventede varighed.

I forbindelse med lange transporter mellem medlemsstaterne og til og fra tredjelande af kvæg, får, geder og svin skal transportøren udfylde en logbog, der skal bestå af:

Se i EU Forordningen modeller til logbøger.

Til top

Transport af fjerkræ i mere end 12 timer
For disse transporter gælder de generelle regler for transporter. Herudover skal dyrene kunne stå oprejst uden at berøre låget med hovedet. Mindst to af kassens sider/låg skal have trådnet, tremmer eller åbninger, så dyrene får rigelig luft, og luften cirkulerer under transporten. Det betyder også, kasser eller kurve ikke må stables, så luftcirkulationen hindres. Dyrets hoved eller ben må ikke kunne passere åbningerne.

Kilder

EU's forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport - findes på EU Kommissionens hjemmeside EurLex

Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport - find den på www.retsinfo.dk

Bekendtgørelse nr. 1728 af 21. december 2006 om uddannelse i transport af dyr - find den på www.retsinfo