Kødkontrol - svin
Kødkontrollen - en del af fødevaresikkerheden
I EU’s og dermed dansk lovgivning er der krav om, at kød fra svin, kvæg, får, geder, heste og fjerkræ, samt vildt kun må omsættes, hvis det kommer fra et dyr, der af en embedsdyrlæge er erklæret for egnet til konsum.
Kødkontrollen består af:
- Det levende syn: embedsdyrlægen undersøger dyret før slagtning
- Slagtedyrsundersøgelsen: embedsdyrlægen undersøger slagtekroppen og organerne efter slagtning
| Kun sunde dele fra sunde dyr godkendes til konsum. Kødkontrollen er således en væsentlig garant for fødevaresikkerheden, men der indgår også kontrol med dyresundheden og dyrevelfærden. |
|
Kødkontrollens organisering
Det er embedsdyrlæger, ansat af Fødevaredirektoratet, som er ansvarlige for kødkontrollen på slagterierne. På alle slagterier er der placeret embedsdyrlæger fra den stedlige Fødevareregion. Nogle embedsdyrlæger assisteres af teknikere, som ligeledes er ansat af Fødevaredirektoratet. På et typisk stort dansk svineslagteri, hvor der slagtes omkring 1,2 mio. svin årligt, er der beskæftiget i størrelsesordenen 19-20 teknikere og 6-7 dyrlæger. På de små lokale slagtehuse, hvor der dagligt slagtes mindre end 10 dyr, er der derimod kun tilknyttet en enkelt embedsdyrlæge og ingen teknikere. Kontrollen på slagterierne beskæftiger i Danmark sammenlagt i størrelsesordenen halvandet hundrede dyrlæger og 300-400 teknikere.
Kødkontrollen og lovgivningen
Kødkontrollen er fuldt harmoniseret i EU. Afhængig af dyreart er kødkontrollen fastsat i:
Kriterierne for bedømmelse af forskellige sygdomsfund er også en del af cirkulæret. |
|
Det levende syn
I forbindelse med aflæsningen af dyr på slagterier kontrollerer en dyrlæge, at dyrene bevæger sig normalt, og at der ikke forekommer dyr, der halter, eller ikke er i stand til at gå. Dyr, der ikke er i stand til at gå selv eller ikke kan gå på alle fire ben, eksempelvis ikke støtter på ét ben, bliver undersøgt nærmere med henblik på eventuel aflivning. Aflivning kan komme på tale, hvis der er tale om eksempelvis et brækket ben.
Sager med dyr, som efter deres tilstand ved modtagelsen på slagteriet, ikke burde have været transporteret, undersøges alle nøje for at vurdere, om der er sket overtrædelse af dyreværns- og transportlovgivningen. Skønnes det, at der kan være tale om overtrædelse af lovgivningen inddrages politiet i sagen.
Dyrene bliver også kontrolleret i hvile for at se, om der udvises normal adfærd. Dyr, som virker afkræftet, eller puster, undersøges nærmere om der skulle være feber og anden tegn på sygdom. Ved det levende syn er opmærksomheder specielt rettet mod tegn på smitsomme sygdomme, eksempelvis svinepest.
Slagtedyrsundersøgelsen
Undersøgelsen efter slagtning opdeles i:
- Båndkontrol, den rutinemæssige kontrol
- Efterkontrol, herunder eventuelle laboratoriemæssige undersøgelser til støtte herfor
Båndkontrollen foretages af primært tilsynsteknikere. Ved båndkontrollen sker der groft sagt en sortering af slagtekroppene i dem, der umiddelbart kan godkendes fordi de og organerne i alle henseender er normale, og andre, som på grund af unormale forandringer (sygdomme), slagteskader (olie- eller gødningsforurening) skal undersøges nærmere eller udrenses.
Båndkontrollen foregår ved stor hastighed - op til 360 svin i timen. Ved sådanne hastigheder vil der kun i et meget begrænset omfang kunne ske udrensninger (bortskæring) af mindre og ubetydelige forandringer, der ikke påkræver registrering. Ved kontrollen gøres der brug af visuel inspektion, indskæring i og palpation af bestemte organer.
Kroppe og organer med mere betydende forandringer eller slagteskader bliver sendt i efterkontrollen. Forandringerne kan indikere mistanke om: akutte betændelsestilstande.
I efterkontrollen inspiceres krop og tilhørende organer mere grundigt. Ud fra de konstaterede sygdomsforandringer bedømmes det om kroppen er egnet til konsum, eventuelt efter lokal udrensning. Bedømmelsen bliver registreret. Hvis det vurderes nødvendigt udtages prøver til mikrobiologisk undersøgelse. Indtil resultaterne heraf foreligger tilbageholdes slagtekroppen.
Laboratoriemæssige undersøgelser
| Ud over eventuelt en mikrobiologisk undersøgelser af slagtekroppen gennemføres der laboratoriemæssig undersøgelse af alle svin, der slagtes, for forekomst af trikiner. Trikiner er ikke konstateret i danske tamsvin siden 1929. Endvidere gennemfører både Fødevaredirektoratet og virksomhedernes egenkontrol stikprøvevis kontrol af et større antal svin for restkoncentrationer af medicin. |
|
Resultater fra kødkontrol af slagtedyr
| Ethvert fund ved undersøgelse af slagtedyr på de store slagterier bliver registeret. Af registreringerne fra slagtedyrsundersøgelsen af svin i 2005 fremgår det, at der på svineslagterierne blev undersøgt 20.581.563svin, hvoraf 99,5% blev godkendt. Ved undersøgelsen af i alt 19.984.506 svin i 2006 blev 99,6% godkendt. |
|
