EFSA ser på parasitovervågning
Chefforsker, agronom ph.d. Jaap Boes, Danish Meat Association
|
Parasitære zoonoser er parasit-infektioner, som kan smitte fra dyr til mennesker. Ifølge EU’s zoonosedirektiv skal medlemslande overvåge zoonotiske parasitter i de relevante populationer af værtsdyr (produktionsdyr, kæledyr, vilde dyr). Enten er der krav om konstant overvågning af alle dyr i populationen (fx alle svin skal undersøges for trikiner) eller også kan der gennemføres målrettede undersøgelser, hvis det skønnes nødvendigt på basis af den epidemiologiske situation (fx Toxoplasma i får eller svin). Hvordan den epidemiologiske situation er, og om den nødvendiggør undersøgelser eller overvågning, afgøres af det enkelte EU medlemsland. Dette medfører, at information og data vedrørende zoonotiske parasitter i denne kategori er både sparsom og meget forskelligartet. |
|
Parasitovervågning skal harmoniseres
For cirka halvandet år siden publicerede EFSA en rapport vedrørende Toxoplasma, som bl.a. inkluderede anbefalinger for en mere standardiseret og målrettet overvågning for denne parasit i husdyrpopulationen [1]; [2]. Efterfølgende har EFSA besluttet, at også overvågningen – eller mulighed for samme – for fire andre parasitære zoonoser skal evalueres. Det drejer sig her om trikiner, tinter, ekinokokker og sarkocyster.
Et konsortium af flere institutter fra otte EU lande, herunder Danmark, fik til opgave at gennemføre dette arbejde for EFSA. Formålet med projektet er, at harmonisere både overvågning og indrapportering af data vedrørende disse parasitter i de 27 medlemslande.
|
Projektet startede i marts 2008 og skal løbe i et år. Projektleder er Central Science Laboratory i Storbritannien, og DMA indgår i projektarbejdet som ekstern ekspert i trikiner og i risikobaseret overvågning. Første del af projektet går ud på, at indhente og samle al relevant viden og data omkring disse parasitter. F.eks. hvor høj er forekomsten og i hvilke dyrearter findes smitten, hvordan ser overvågningen ud og hvilke metoder bruges til påvisning. |
|
I projektets anden del gennemføres epidemiologiske analyser, herunder risikoanalyser og stikprøveberegninger, mhp. at udpege de mest relevante zoonotiske parasit/værtsdyr kombinationer. Dernæst skal der laves anbefalinger for, hvordan en overvågning af disse kunne se ud, hvilke metoder der skal anvendes, og hvor dyrt det vil blive at etablere eller udvide sådanne overvågningssystemer. Her er det vigtigt at holde sig for øje, om forekomsten af disse zoonotiske parasitter udgør et problem (hvad enten det er humant eller veterinært), og hvad man vil opnå med en eventuel overvågning.
Risikobaseret tilgang er vigtig
En vigtig del af arbejdet er, at undersøge hvorvidt principperne om risikobaseret overvågning kan anvendes. Risikobaseret overvågning for zoonotiske parasitter kan her bruges på to måder. I overvågninger, hvor der foreligger mange års data, som fx i trikinovervågningen, kan det undersøges, om overvågningen kan målrettes mod de dele af populationen, der udgør den største risiko, hvorved resten af populationen kan fritages for overvågning.
Modsat er der parasitter som fx tinter og sarkocyster, hvor oplysninger er meget sparsomme eller ikke-eksisterende. Problemet med tinter og sarkocyster er desuden, at de p.t. kun kan påvises ved kødkontrollen på slagteriet (enten visuelt eller ved incision), men at lavgradige infektioner stort set ikke opdages ved denne metode. Andre løsninger som serologiske metoder eller PCR er ikke umiddelbart nært forestående, hvilket vanskeliggør overvågningen i EU. Her er det relevant at undersøge, om der skal startes med en storstilet overvågning af alle relevante dyr og dyrearter, eller om man på basis af risikovurdering kan identificere bestemte risikopopulationer, og derfor nøjes med at overvåge eller undersøge dem.
|
Uanset indgangsvinkel er det afgørende, at det for alle parasitter undersøges, om der er tale om et humant problem, inden nødvendigheden af nye eller større overvågningssystemer i husdyrpopulationen overvejes. I så fald bør der tænkes så meget som muligt på risikobaseret overvågning. Her bidrager Danmark med erfaringer fra arbejdet med en ny, risikobaseret trikinovervågning. |
|
En anden vigtig overvejelse i projektet er, at man vil forsøge at koble en evt. ny eller udvidet parasitovervågning på det nye fødevarekædeoplysningssystem, når det er implementeret i EU landene. Dette vil især være gavnligt, fordi eventuelle nye parasitovervågninger i EU med stor sandsynlighed vil rette fokus mod udendørs opdrættede produktionsdyr.
|
[1] |
Boes, J. (2007). EFSA udsender rapport om Toxoplasma. VetInfo nr. 0740. Danish Meat Association. |
|
[2] |
EFSA (2007).Surveillance and monitoring of Toxoplasma in humans, food and animals. Scientific Opinion of the Panel on Biological Hazards. The EFSA Journal 583: 1-64. |
