• Forside
• Kost og Opskrifter
• Veterinærfagligt

• VetInfo
• Service
• Fødevaresikkerhed
• Dyresundhed
• Beredskab

Sammenligning af kontrolstrategier for svinepest - epidemiologiske og økonomiske effekter

Indledning
I 2006 udgjorde den danske eksport af svinekød 29 milliarder kr., hvilket svarer til ca. 5% af den danske eksport. Et udbrud af en eksotisk sygdom i Danmark vil derfor have dramatiske økonomiske konsekvenser. Af den danske eksport af svinekød går 30% til tredjelande. Et udbrud af en eksotisk sygdom vil derfor særligt have betydning for eksporten til disse lande. Adskillige udbrud af klassisk svinepest har gennem de seneste ti år ramt europæiske lande. Forskellige kontrolstrategier har dels været afprøvet, dels været foreslået i disse lande.

Ved et udbrud af svinepest er Danmark underlagt EU’s regler for håndtering af anmeldepligtige sygdomme [1]. Direktivet angiver, at kontrolstrategien som minimum skal bestå af:

1. nedslagning af smittede besætninger
2. restriktioner på flytninger af dyr
3. overvågning i 3- og 10-km’s zonerne
4. overvågning af besætninger, der kan være smittet via kontakt med smittede besætninger.

Desuden giver direktivet mulighed for, at der iværksættes yderligere foranstaltninger:

• nedslagning af dyr inden for en vis radius fra smittede besætninger
• nedslagning af høj-risiko besætninger (kontakt), eller
• vaccination.

Vaccination med markørvacciner anbefales i områder med høj svinetæthed for at undgå massenedslagninger af dyr. Det skal dog bemærkes, at vaccination med marker vacciner endnu ikke har været afprøvet i en udbrudssituation.

Formålet med denne undersøgelse var at se på de økonomiske og epidemiologiske konsekvenser af forskellige kontrolstrategier under danske forhold, samt at undersøge effekten af smittebeskyttelse i forbindelse med en epidemi.

Til top

Materiale og metode
Til dette formål simulerede vi udbrud af svinepest i en computersimuleringsmodel kaldet InterSpread Plus [2];[3]. Interspread blev udviklet i New Zealand til simulering af mund- og klovesyge, og er siden blevet modificeret til en generisk model, der kan simulere spredning af forskellige sygdomme.

I denne undersøgelse blev danske besætningsdata og flyttedata lagt ind i modellen. Andre parametre, der beskriver sygdommens forløb, smitterisiko mv. blev hentet fra litteraturen eller i visse tilfælde fra ekspertvurderinger.

InterSpread Plus er en såkaldt stokastisk, spatiel simuleringsmodel, der bruger MonteCarlo simulering. Det betyder, at begivenheder simuleres for hver enkelt besætning. Simuleringen startes ved at antage, at én besætning er smittet. For denne besætning, simuleres det, om der flyttes grise fra besætningen den dag, om der er besøgende i besætningen den pågældende dag, om der sendes svin til slagteriet osv.

For hver enkelt begivenhed tages der så stilling til, i hvilken afstand kontaktbesætningen ligger, om der sker smitte ved den pågældende kontakt osv. Desuden simuleres det, om svinene udviser symptomer og om disse symptomer opdages ved forskellige typer overvågning (landmand, dyrlæge, og senere kontrolbesøg, hvis besætningen ligger i en kontrol-zone).

Når den første besætning bliver diagnosticeret med svinepest, lægges kontrol-strategier på, dvs. modellen simulerer at visse besætninger slås ned, overvåges, ikke flytter svin osv.

Som nævnt var antagelsen, at én besætning var smittet med svinepest (=index-case). Vi ønskede at se på effekten af at starte epidemien forskellige steder i landet for at sammenligne epidemier i områder med forskellig svinetæthed. Desuden ønskede vi at se på forskellen ved at starte epidemien i en sobesætning eller i en avls- eller opformeringsbesætning. De tre sobesætninger var udvalgt, så de lå så tæt på gennemsnittet som muligt mht. antallet af søer og antallet af flytninger af smågrise pr. måned. Besætningerne er beskrevet i tabel 1.

Til top

Tabel 1. De fire besætninger, der blev brugt som index-case i simuleringerne, beskrevet ved størrelse og antallet af flytninger fra besætningen.

Resultaterne fra simuleringer af denne type bliver en fordeling af de forskellige udfald. For hver kombination af index-case og kontrolstrategi blev der simuleret 500 epidemier. Resultaterne blev opgjort som antallet af smittede, nedslagne og vaccinerede besætninger. For hver enkelt epidemi blev de økonomiske konsekvenser gjort op.

Kontrolstrategier
Vi simulerede ni forskellige kontrolstrategier:

Til top

Resultater
Forventet størrelse og varighed af en epidemi
Når de tre områder af forskellig svinedensitet blev sammenlignet (Sjælland, Nordjylland og Sønderjylland), viste simuleringerne en minimal forskel i størrelse og varighed af svinepest epidemier (tabel 2). Ved sammenligning af epidemier, der starter i hhv. en sobesætning og en avls-besætning, viste simuleringerne derimod næsten en fordobling i størrelse og varighed af en epidemi (tabel 2 og 3).

Effekten af de forskellige kontrolstrategier, sammenlignet med EUPlus strategien var begrænset, uanset i hvilken besætningstype eller lokation epidemien startede (tabel 3).

Simuleringerne viste en smule effekt af ekstra smittebeskyttelse i SPF-besætninger og en del effekt af ekstra smittebeskyttelse i alle besætninger.

I de fleste tilfælde (75%) forudses vaccination ikke at reducere antallet af smittede besætninger og i enkelte tilfælde vil varigheden af epidemien endda forlænges en smule. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste af de simulerede epidemier antog et begrænset omfang og en begrænset varighed.

Normalt vælges vaccination kun som en mulighed i tilfælde, hvis

a) incidenskurven for udbruddene stiger
b) epidemien inddrager et område med stor svinedensitet
c) der er stor sandsynlighed for flere udbrud i området indenfor de næste måneder
d) der er mangel på destruktionskapacitet.

Det kan derfor forekomme urimeligt, at vi i simuleringerne påbegynder en vaccinations-strategi i situationer, hvor der kun er diagnosticeret ganske få tilfælde. Omvendt kan resultatet også ses som en indikation for, at det netop kun er i disse ganske særlige tilfælde, at det er rimeligt at overveje vaccination.

Forventet økonomisk betydning
Vi forventer, at omkostningerne ved en svinepest-epidemi i Danmark vil nærme sig 1 milliard kr. (tabel 4). Dette skyldes især de store omkostninger forbundet med eksporttab, både i perioden med svinepest, og i en periode derefter. Eksporttabet udgør mellem 75 og 89% af omkostningerne, afhængigt af hvilken kontrol-strategi, der er simuleret. Når en vaccinations-strategi blev brugt forøgedes omkostningerne med næsten 750-1500 millioner kr. Dette skyldes især, at vi forventer et længere eksportstop til tredjelande, når der anvendes vaccination.

Mens forskellen i omkostningerne er begrænset, når man sammenligner epidemier i de tre forskellige områder, så forøges omkostningerne væsentligt (225 millioner kr.), når udbruddet starter i en avlsbesætning. Dette er både pga de ekstra omkostninger til nedslagning og pga. de ekstra eksporttab, der opstår som følge at længere epidemier.

Til top

Diskussion
Resultaterne sætter fokus på betydningen af smittebeskyttelse, særlig i avls- og opformeringsbesætninger. Heldigvis er ejere af avls- og opformeringsbesætninger oftest bevidste om deres forpligtigelse, da sygdomsudbrud i en sådan besætning dels vil medføre betydelige økonomiske tab i besætningen, og dels vil medføre hurtig spredning af sygdommen som følge af, at disse besætninger har flere kontakter til andre besætninger. Da avls- og opformeringsbesætninger allerede har et højt niveau af smittebeskyttelse, vil sandsynligheden for at en epidemi starter i en sådan besætning være lille. Men vi forudser, at hvis epidemien starter i en avls- eller opformerings-besætning vil størrelsen, varigheden og de økonomiske konsekvenser af epidemien være store.

Langt de fleste af de simulerede epidemier var af en begrænset størrelse og varighed. Dette kan forekomme overraskende, når man tænker tilbage på det store udbrud af svinepest i Holland i 1997-98 [4]. Adskillige andre udbrud af svinepest i Vesteuropa gennem de seneste 20 år har været af betydeligt mindre omfang f.eks. udbruddene i Tyskland op gennem 90’erne [5] og udbruddet i England i 2001 [6].

Finske simuleringer af svinepest forudser ligeledes ganske små epidemier (< 15 smittede besætninger) [7]. Det skal dog bemærkes, at svinedensiteten i Finland er ganske lille.

Af 458 regioner har kun fire en densitet på mere end 100 svin/km². Selv om de simulerede epidemier er af en tilsvarende størrelse i Danmark og i Finland, forudser vi langt større økonomiske konsekvenser her i landet. Niemi et al. (2008) forudser således en omkostning under 33 millioner €, hvilket er ca. 100 millioner € mindre end vores omkostninger [8]. Den store forskel skyldes de væsentlige forskelle i eksporten.

Særligt reaktionerne på vaccination med markørvacciner er behæftet med stor usikkerhed. Markør-vacciner har endnu ikke været brugt under et udbrud. Ifølge lovgivningen kan svinekød og svinekødsprodukter fra dyr vaccineret med en markør-vaccine eksporteres på særlige betingelser uden mærkning eller forarbejdning, men accept fra de øvrige EU-lande er nødvendig. Dette emne må den stående veterinære komité derfor tage stilling til, når et medlemsland søger om tilladelse til brug af en markør-vaccine.

I disse økonomiske beregninger, antog vi, at tabte eksportmarkeder blev genvundet straks efter udbruddet var ovre. Dette betyder formentlig en underestimering af omkostningerne, idet tabte eksportmarkeder hurtigt vil blive overtaget af andre eksportlande, og det vil derfor tage længere tid at genvinde markederne.

Efter udbruddet af mund- og klovesyge (M&K) i 2001 genvandt Storbritannien M&K-fri status i januar 2002. Thompson et al. (2002) har dog estimeret, at eksporten først var genvundet i oktober 2002 (optimistisk skøn) eller efteråret 2003 (pessimistisk skøn) [9].

Til top

Konklusion
Vi vurderer, at EUPlus kontrolstrategien, der består af minimumskravene fra EUplus nedslagning af besætninger indenfor 500 meter fra diagnosticerede besætninger og et 3-dages nationalt standstill, når første case diagnosticeres, er den mest effektive strategi med hensyn til størrelse varighed og økonomiske konsekvenser.

Epidemien bliver væsentligt større og af en længere varighed, hvis epidemien starter i en avls- eller opformeringsbesætning sammenholdt med, hvis den starter i en sobesætning. Dette betyder, at smittebeskyttelsen i avls- og opformeringsbesætninger er særlig vigtig med henblik på at undgå at disse besætningstyper smittes.

Simuleringerne viser, at en svinepest-epidemi i Danmark, i de fleste tilfælde, vil være af begrænset størrelse og varighed. Dog vil enkelte epidemier være af både betydelig omfang og varighed. Og desværre ved vi aldrig, hvilken epidemi vi får.

Uanset epidemiens størrelse og varighed vil de økonomiske konsekvenser være betragtelige som følge af de store eksporttab.

Tabel 2. Antal svinepest-inficerede besætninger og varighed af simulerede epidemier i Danmark. Sammenligning af epidemier, der starter i sobesætninger i tre forskellige områder:

Sjælland (S), Nordjylland (NJ), eller Sønderjylland (SJ)

Til top

Tabel 3. Antal svinepest-inficerede besætninger og varighed af simulerede epidemier i Danmark. Sammenligning af kontrolstrategier i epidemier, der starter i en avlsbesætning i Sønderjylland.

Til top

Tabel 4. Forventede omkostninger ved en svinepest-epidemi i danske svinebesætnigner

Til top

Til top