Andre relevante VetInfo artikler

I løbet af 2006 blev det imidlertid klart, at grise kan udgøre en selvstændig smittekilde til en bestemt MRSA type, MRSA CC398. De skønnes at udgøre cirka 2 pct. af de humane isolater.

Hertil skal bemærkes, at et stort antal af de registrerede tilfælde af MRSA ikke har været syge, men at de har ladet sig teste, fordi de enten har haft kontakt til en smittet person eller til en smittet svinebesætning.

MRSA skønnes stadigt at have en lav forekomst i svinebesætninger i Danmark, omkring 5-15 pct. Samtidig betragtes MRSA ikke som et veterinært problem hos svin, i stedet udgør MRSA et potentielt arbejdsmiljøproblem. Hertil skal nævnes, at myndighederne 1. november 2006 indførte laboratorie- og klinisk meldepligt for MRSA-tilfælde.

MRSA kræver en fælles indsats

Værd at vide
MRSA, der er en forkortelse for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus, har været kendt i Danmark siden midten af 1960’erne. Bakterien, som er resistent overfor en række antibiotika, har hidtil kun været et problem for mennesker. Men nu er den også fundet hos grise. Bakterien giver ikke sygdomsproblemer hos svin, ligesom kødet fra grisene ikke udgør en risiko for forbrugerne. MRSA er således ikke et fødevaresikkerhedsproblem og MRSA er ikke et problem for raske mennesker. Men mennesker, der arbejder med grise, risikerer at blive bærere af bakterien, og de skal derfor tage nogle forholdsregler.

MRSA kort
En person, der er bærer af MRSA og efterfølgende får en stafylokokinfektion (f.eks. byld, bullen finger eller betændelse i et sår), skal behandles med special-antibiotika.

Alle personer, der er testet positive for MRSA modtager et særligt kort, som bør forevises ved fremmøde hos egen læge, skadestue eller indlæggelse på sygehus. Kortet sikrer, at man kan blive behandlet med korrekt antibiotika og medvirker til at undgå at sprede MRSA til alvorligt syge patienter.

Forholdsregler
Det helt afgørende i bekæmpelsen af MRSA er, at vi begrænser smitten og undgår at sprede bakterien. Problemet skal inddæmmes og isoleres. Det er enkle virkemidler, svineproducenter og deres medhjælpere skal tage i brug. 

1. Tag bad og skift til rent tøj, lige inden besætningen forlades. Undgå at få støv fra stalden på det rene tøj. Tøj som bæres udenfor staldområdet bør anbringes i et lukket skab i den rene del af forrummet. Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet.
2. Vask hænderne ofte og grundigt. Udskift stofhåndklæder med engangshåndklæder. I de tilfælde hvor hænderne ikke er synligt snavsede, kan man med fordel bruge hånddesinfektionssprit. Det er vigtigt at bruge midler, der er tilsat håndlotion, da ren sprit udtørrer hænderne, så de sprækker. Man kan også bruge hånddesinfektion, efter man har vasket fingrene med vand og sæbe.
3. Skal man til lægen for at få behandlet en betændelse, bør man nævne at man kommer fra en besætning med MRSA CC398. Det vil sikre at man bliver behandlet med det rigtige antibiotikum.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg bliver bærer af MRSA?
Man kan sagtens omgås andre mennesker, selv om man huser bakterien. Det skal ikke afholde en fra at deltage i foreningsliv, skole eller andet. Sandsynligheden for at smitte videre er meget lav, både hjemme og ude.

Som MRSA-bærer kan man mindske risikoen for at smitte andre ved at 

• dække eventuelle sår til med ren forbinding
• vaske hænder før man går ud
• undlade at dele håndklæde med andre

Yderligere oplysninger
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiver informationspligt over for de ansatte.

Landbrug, der er testet positive for MRSA, må ikke modtage besøg af skoleklasser og børneinstitutioner.

Læs mere på Statens Serum Institut’s hjemmeside:

• MRSA